Adolf var af stand velbren

men han elsked Thora uden held

s styrted han sig lige ud fra Rundetrn

og slog sig rent forskrkkeligt ihjel

Hul i det



Thora sad og grd ved nlen

Da hun fik at vide Adolfs dd

s gik hun hen og drak af vitrilen

og dde af den slemme drik hun nd

Hul i det



Adolfs fader tlte ikke

at hans sn s skammeligt omkom;

s traurig hngte han sig i en strikke

da frst han havde drukket flasken tom

Hul i det



Moderen fik knapt fornummen

at de andre sdan vandret bort

s hun sig tog en snaps af opiummen

og sov sig dd, ak, livets fryd er kort

Hul i det



Deres skrdder var af slagsen

da han mrked, kunderne blev vk

myrded han sig samme dag med saksen

Da konen s det, dde hun af skrk

Hul i det



Og en mand, som kom fra Fyen,

sknt han slet, slet ingen havde kendt

da han s, hvor galt det var i byen

skd han sig ved Thoras hus omtrendt

Hul i det



Jeg, som drejer denne kasse

jeg er ked af livet, ser I vel

men jeg vil ikke d som denne masse

Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel



Hul i det