(T: Gunnar Roalkvam, M: Sigvart Dagsland)

Eg skar inn ord i barken med kniv:

Eg elske deg og det e sant

Du skreiv det sama p papir

men du brukte blyant

for d konne du viska det ud

Eg sa det bde ude og inne

Eg elske deg og det e sant

Du sa det bare udi loft

s ord med vinden forsvant

og d blei dei viskte ud

Eg elske deg

Elske du meg?

Og om det va sant!

Men du forsvant ud

fr eg fant ud

kem du va

Eg sa det bde tidligt og seint

Eg elske deg og det e sant

Du sa det bare seint om kvelden

nr dagen i fortid rant

s ntt konne viska det ud

Eg sa det bde titt og ofte

eg elske deg og det e sant

Du sa det nr du syns du mtte

og sg te ein aen kant

Tid den viskte deg ud

Eg elske deg...

Tid den viskte deg ud

Aaa...